Odico og Nethire i nyt samarbejde

Odenseanske Odico A/S, der specialiserer sig inden for robotteknologi til byggeindustrien, og Nethire, har netop indgået en aftale om at stille en robotflisekærer, den såkaldte Cut’n Move, til rådighed for udlejning gennem Nethire Community. Odico bliver dermed ny materielejer i Nethire Community, som er Danmarks største udlejnings IT-platform inden for byggebranchen.

Nethire og Odico slår pjalterne sammen i et nyt samarbejde, som vedrører Odicos fliseskærerobot Cut’n Move der er en trailerbaseret robot, som blandt andet anvendes til brolægning og anlægsarbejde. Cut’n Move indlemmes således nu i Nethire Community, som er en datadrevet IT-platform, der forbinder håndværkere med værktøj i et landsdækkende netværk af værktøjsforvaltere og transportører for på den måde at nedbringe overproduktionen af værktøj og materiel i byggebranchen.

Nethires erklærede ambition med den deleøkonomiske platform er at minimere kundernes værktøjsindkøb og ikke mindst transportomkostninger, hvilket går rigtig godt i spænd med Odicos egen tilgang og mission med robotteknologi i byggebranchen.

– Odico og Nethire er to virksomheder, som ser meget ens på bæredygtighed og ikke mindst at skabe en bedre udnyttelse i byggebranchen gennem innovative og smarte løsninger. Med aftalen har vi fundet en stærk samarbejdspartner, og Cut’n Move er sågar et produkt, der ikke kun er banebrydende med dens robotteknologi. Cut’n Move er også med til at skåne medarbejderne ude på bygge- og anlægspladserne, så den fysiske nedslidning dermed mindskes, fortæller adm. direktør i Nethire Steffen Meyer.

Nyt interessant marked
Odico lancerede Cut’n Move i 2020 og har indtil nu solgt fliseskærerobotten gennem direkte salg til blandt andet entreprenører i bygge- og anlægsbranchen. Med den nye materielejer-aftale med Nethire åbner Odico nu op for at sprede forretningen ud på flere nye områder.

– Med indgåelse af aftalen med Nethire A/S bevæger vi os ind på et interessant, nyt marked, hvor vi får mulighed for i højere grad at bringe vores teknologi i spil som en service og samtidig skabe en langt bedre tilgængelighed for særligt nye kunder, siger adm. direktør i Odico A/S Anders Bundsgaard i en pressemeddelelse.

Fotos: Odico A/S

Kontakt:
Odico A/S
Anders Bundsgaard, adm. direktør
E-mail: anders@odico.dk
Telefon: +45 22 22 12 35

Nethire A/S
Steffen Meyer, adm. direktør
E-mail: meyer@nethire.dk
Telefon: +45 24 61 03 97

Om Odico A/S
Odico er førende i verden inden for robotteknologi til byggeindustrien. Med standardrobotter, egenudviklet hardware og banebrydende software har Odico A/S skabt en sund kerneforretning i Digital Fabrikation og skalérbare mobile robotløsninger under konceptet Factory on the Fly® til en underautomatiseret og klimaudfordret byggeindustri i forandring.

Læs mere her om Odico A/S her.

Om Nethire A/S
Nethires løsning er en datadrevet IT-platform, der forbinder håndværkere med værktøj i et landsdækkende netværk af værktøjsforvaltere og transportører. Med Nethires IT-løsning kobles flere udlejere på den samme platform, som giver håndværksvirksomheden overblik over al det værktøj, det er muligt at leje. Derudover har Nethire også sørget for et bemandet Call Center, der kan hjælpe medlemmerne i Nethire, hvis de har spørgsmål.

Læs vores kernefortælling her.

Vil du leje Cut’n Move?
Garant Udlejning
Fabriksparken 11, 2600 Glostrup
Telefon: 43 63 03 06
E-mail: garant@garant.dk
Hverdage 06.00-16.00

Garant Udlejning
Klokkestøbervej 3, 5230 Odense
Telefon: 88 70 50 00
E-mail: odense@garant.dk
Hverdag 07.00-15.00