Nethire ansætter ny marketing- og kommunikationschef

GLOSTRUP 3. AUGUST 2020

Vi har benyttet sommerferien til at sige farvel til vores nu tidligere marketing- og kommunikationschef, der har valgt at søge nye udfordringer i Jylland. Derfor har vi fået en ny mand i stolen som afløser, og vi vil gerne byde Christian Birch velkommen hos Nethire i Fabriksparken i Glostrup.

Udover ansættelse i Nethire kommer Christian også til at være ansvarlig for søstervirksomheden Garant Udlejning A/S og skal således være marketing- og kommunikationschef for begge virksomheder.

– Rent fagligt er det jo utrolig spændende og ikke mindst atypisk, at jeg får mulighed for at sætte retningslinjerne for to så forskellige brands. Det er med til at gøre det til en særdeles attraktiv stilling, og jeg vil arbejde stenhårdt på, at begge brands oplever den vækst og fremgang, som jeg i fællesskab med direktionen er med til at fastsætte som succeskriterier, forklarer Christian Birch.

Christian Birch er 42 år og dimitterede fra SDU i Odense i 2011. Han har gennem de seneste 10 år arbejdet som nyhedsjournalist, radiovært samt kommunikationskonsulent med ansættelser både i den private og offentlige sektor.

Christian Birch
Head of Marketing & Communications
E-mail: Birch@nethire.dk
Mobile: +45 42 20 96 69