Andersen & Heegard og Nethire i ny aftale


I Nethire har vi haft besøg af vores nye ”lejekammerater” fra Andersen & Heegaard til en velkomstfrokost i Fabriksparken 11 i Glostrup. Årsagen var at starte det nye samarbejde med at blive præsenteret behørigt for hinanden. Samarbejdet med Andersen & Heegaard og Nethire flankeres desuden af Nethires søstervirksomhed Garant Udlejning, som for fremtiden vil stå for den praktiske udlevering af materiel og værktøj. Nethires IT-software vil stå for den digitale materielstyring og registrering af service og kalibrering.
 
Andersen & Heegaard er et teknikhus med knap 300 medarbejdere og kompetencer inden for VVS, sprinkler, ventilation, el, ABA og CTS har fremover valgt, at vi i Fabriksparken, i samarbejde med vores søstervirksomhed Garant Udlejning A/S, skal have alt deres materiel og værktøj stående på vores hylder. Vi kalder selv vores koncept for værktøjshotel, hvilket inkluderer servicering, rengøring og udlevering af materiellet.
 
– Vi er gode til at levere teknik til vores kunder, men vi er ikke professionelle værktøjsmagere og logistikfolk til at holde styr på alt det værktøj. Og når man er i størrelsesorden +300 mand, så er der rigtig rigtig meget af hverdagen, der går med værktøj, og det har vi valgt at ligge hos nogen, som lever af det og har gjort det i mange år, fortæller Mads Bengtsson adm. direktør i Andersen & Heegaard. Vi glæder os til fremover at tage imod alle Andersen & Heegaards medarbejdere i Fabriksparken 11 i Glostrup, og har altid frisk kaffe klar på kanden til jer.
 
Kontakt:
Johnny Noisen, CEO Nethire
Mail: Johnny@nethire.dk
Tlf.: +45 25 35 40 03

Mathias Vitting Hermann, Intern Projektleder Andersen & Heegaard
Mail: mvhj@aogh.dk
Tlf.: +45 23 22 07 10