Skip to the content

Hvor meget værktøj har I egentlig brug for?

Hos mange virksomheder er værktøjsbudgettet et sort hul – på mere end en måde. For udover, at der ofte købes mere end der er brug for, så lander udgifter nyanskaffelser, service og reparationer ofte som ubehagelige overraskelser på budgettet.

Med NetHire Materielstyring får I ikke bare overblikket over hvor jeres værktøj er og hvem der har det. I får også muligheden for at skabe overblik over ekstraudgifter og sikre, at ubrugt værktøj kommer hjem til lageret, så det ikke samler støv i firmabilen.

Har I brug for hjælp til håndtering og styring af værktøj? Vi klarer jeres materielstyring

Få værktøjet hjem på lageret

Intern Udlejning er en af grundstenene i NetHires setup. Kort fortalt, så pålægges projekter en intern kost. Prisen fastlægges typisk ud fra udgifter til service, kalibrering, reparationer og nyindkøb, når værktøjet har aftjent sin værnepligt – som så divideres ud over antallet af arbejdsdage.

Intern udlejning giver en række fordele:

  1. Du kan dokumentere og fakturere kunden for brug af værktøj.
  2. Medarbejdere, som måles på projektøkonomi, bliver motiverede til at levere værktøj tilbage til lageret.
  3. I får indblik i de egentlige omkostninger I har på projekter og kan blive skarpere på, hvilke projekter der giver overskud – og hvor der er huller på budgettet, som I ikke har set før.

Læs hvordan Juul & Nielsen sparede 30% på deres værktøjsindkøb og nedsatte svind til 1/5.

Materielstyring med NetHire - hold styr på værktøjet

Håndværkere har op imod 66% spildtid på en arbejdsdag

En undersøgelse fra Aarhus universitet og forskningsprojektet Revalue viser, at op imod 2/3 af en håndværkers arbejdsdag er spildtid. En stor del af tiden går med at hente, bringe og lede efter værktøj og maskiner.

Med NetHire på mobilen kan medarbejderen hurtigt finde det rigtige værktøj, se om det er ledigt og booke det. Er det optaget, kan han se hvilken kollega, der bruger værktøjet og kontakte ham. Når medarbejderen har booket det nødvendige grej, sendes en besked automatisk afsted til lageret og transporten bliver arrangeret. Det betyder, at han kan vende tilbage til sin arbejdsopgaver og fokusere på det, der gør en forskel: At udføre et stykke arbejde for kunden.

I får det fulde overblik over medarbejdernes værktøjsforbrug

Når dine medarbejdere anvender NetHire, booker de både eget og lejemateriel igennem deres NetHire-app. Det betyder, at du får det fulde billede af medarbejdernes værktøjsforbrug. På den måde ved du præcis, hvilke og hvor meget værktøj der er blevet brugt på en sag – lige meget om det er virksomhedens eget eller det er lejet ind.

Når dine medarbejdere booker værktøj på et sagsnummer, kan du se præcis hvor længe værktøjet har været i brug og hvem der har brugt det. Ud over at du på den måde får bedre indblik i medarbejdernes værktøjsforbrug betyder det desuden, at du kan fakturere din kunde for både leje og forbrug på egne specialværktøjer og dokumentere det overfor ham.

Dygtige fagfolk skal blive hos kunden

Et af de største problemer med IT-systemer i byggeriet er, at systemerne ikke er, hvor brugerne er. Langt de fleste svende bruger nemlig deres tid ude hos kunderne – præcis som de skal.

NetHire materielstyring udstyrer brugerne med en app, hvor de nemt og hurtigt kan booke virksomhedens værktøj – og hvis I ønsker, leveres det med chauffør gennem NetHires transportløsning. Alt sammen på under 3 minutter via svendens telefon.

Med NetHires samarbejde med nogle af landets største grossister og udlejere kan vi endda næsten fjerne behovet for at forlade pladsen. Vi leverer nemlig alle materiel, maskiner og værktøjer, ejet, lejet eller købt, direkte til pladsen.

I ved altid, hvem der har ansvar for værktøjet

Når ansatte booker værktøj gennem NetHire, kan alle se, hvem der har værktøjet. Det betyder også at kolleger hurtigt kan komme i kontakt med hinanden og høre, om de er færdige med at bruge en bestemt maskine.

Når maskinen overdrages, sker overdragelsen med et swipe. På den måde skifter ansvaret for værktøjet til kollegaen, som nu skal bruge værktøjet.

Eget og lejet værktøj på én platform

Det er sjældent, at en virksomhed har alt det nødvendige værktøj til alle tænkelige situationer liggende på egne hylder – og hvis de har, er det endnu sjældnere, at det i sidste ende har været en profitskabende investering. Når svendene skal leje koster det dog ofte både ekstra tid og penge, når der skal både skal ringes rundt til forskellige udlejere og køres frem og tilbage.

Ikke med NetHire.

Her booker dine medarbejdere lejegrej i samme system, som de booker virksomhedens eget. Værktøjet bliver pakket og leveret direkte til arbejdspladsen – og afhentet når I er færdige med at bruge det.

Kom hurtigt i gang 

Med NetHire kommer du hurtigt i gang. I modsætning til andre systemer kommer NetHire nemlig med mere end 15.000 prædefinerede produkter, så du i mange tilfælde helt slipper for det omfattende tastearbejde. Du påsætter en QR-kode på dit grej, scanner den med smartphonen og vælger værktøjet i Mastervarer-oversigten – så er værktøjet lagret og klar til brug i systemet.

Udskift mavefornemmelser med fakta

Har I brug for at købe mere værktøj? Eller kan det bedre betale sig at leje for en periode? Det kan være svært at overskue, når man knap ved, hvilke maskiner og værktøjer man i forvejen har. Med NetHire får du ikke bare overblik over dine værktøjer. Du ved præcis hvornår de bliver brugt og kan se, om alle værktøjer er i brug på samme tid – og hvor længe.

På den måde ved du, om I virkelig har brug for flere værktøjer, eller det er et spørgsmål om at flytte dem fysisk fra en lokation til en anden. Du kan også se i hvor lange perioder I har brug for ekstra grej og få konkrete tal på, om det kan betale sig at leje i stedet.

Samlingen af eget og lejeværktøjer på en platform giver jer det komplette overblik over virksomhedens værktøjsforbrug, så du kan se præcis hvornår I bruger hvilke værktøjer og maskiner, lige meget hvordan I anskaffer dem.

Lev op til service- og kalibreringskrav

De fleste virksomheder vil helst ikke tale om det – men mange ved det udmærket godt: Byggeriet har et problem med service og vedligehold af værktøj. Alt for ofte ligger værktøj flere år i firmabilen uden af blive ordentligt serviceret. Er uheldet ude kan det i sidste ende betyde, at man ender alene med regningen i store erstatningssager. Forsikringsselskabet betaler nemlig ikke, hvis der ikke er styr på vedligeholdelsen af værktøj.

Med NetHire har du det fulde overblik og værktøj bliver automatisk indkaldt til service, så du er sikker på at leve op til alle lovkrav. Samtidig kan du let printe en oversigt ud, så du overfor forsikringsselskaber og myndighederne kan dokumentere, at I har styr på jeres værktøj.

Vil vide mere om NetHire?

Vil du gerne høre mere om mulighederne for at styre jeres værktøj med NetHire Materielstyring?

Kontakt os og hør mere.