Skip to the content

Et system bygget til udlejning

Mange it-systemer kan håndtere en udlejning.
NetHire er bygget til det.

Det betyder, at du får et system, der helt fra bunden er designet til at håndtere de processer, der foregår i en udlejningsvirksomhed. NetHire bliver brugt af mere end 1000 udlejere på mere end 100 lokationer – og hver måned kommer der flere til. NetHire indsamler hele tiden nye ideer og forslag til optimering fra systemets brugere. Samtidig bliver alle nye tiltag testet af udlejere i Garant Udlejning, som NetHire deler lokaler med. På den måde ved du, at dit NetHire-system altid er optimalt konfigureret til en travl hverdag i udlejningsbranchen.

15.000 mastervarer

Udviklingen af det system, der i dag er NetHire, startede allerede tilbage i 1989. Der er sket meget siden, men en ting har vi holdt fast i – vores database med mere end 15.000 mastervarer. Det betyder, at I slipper for at starte fra bunden med et nyt system, men blot skal indtaste antal og lokation på alle de varer, som i forvejen eksisterer i systemet. Samtidig hjælper vi selvfølgelig også gerne med at oprette nye mastervarer, så I på rekordtid er klar til at udleje på jeres nye NetHire udlejningsplatform.

Support fra andre udlejere

Når dine udlejere bruger NetHire og har brug for support, er det en anden udlejer, der samler røret op. NetHire samarbejder med Garant Udlejning, og når du ringer ind, er det Garants udlejere, der svarer. De bruger systemet hver eneste dag og derfor er de også de perfekte supportere, fordi de præcis ved, hvilke udfordringer du møder i en hektisk hverdag i udlejningsbranchen.

Øg synligheden blandt installatører og håndværkere

NetHire udvikler sig hele tiden – og fra starten af 2018 inkluderer det også et materielstyringssystem til større installatør-, bygge og industrivirksomheder. Gennem systemet styrer virksomhederne deres interne grej – og kan med få klik få adgang til at leje grej gennem NetHire-skyens udlejere.
På den måde behøver virksomhedens ansatte kun at åbne NetHire, når de skal bruge værktøj - eget eller leje.

Du behøver ingen ekstra app – du skal ikke lokke dem forbi din hjemmeside – og der er ingen investeringer i ekstra reklamer på Google eller Facebook – kunderne finder dig direkte i deres materielstyringsapp og booker med levering, så du bare skal gøre varerne klar til afhentning.

DRA-klart system

Med NetHire får du et system, der er udviklet specifikt til at sikre, at du kan leve op til DRA-kravene. Det giver dig overblik og dokumentation af service- og vedligehold, som betyder, at du kan blive DRA-certificeret.

Transport med Mover

Når I bruger NetHires udlejningssystem, har I mulighed for at booke udbringning og afhentning af varer gennem det deleøkonomiske transportfirma Mover. Det betyder, at I slipper for at engagere eksterne chauffører, I får den bedst mulige pris og udbringning på kun en time i storbyerne.

Få adgang til NetHire-netværket

NetHire er ikke bare et it-system – det er også en cloud-løsning, hvor du kan booke materiel fra andre lokationer og butikker og få det leveret til kunden. Dermed sikrer du, at du altid kan hjælpe kunden med at finde det, han skal bruge – også selvom I ikke selv har varerne på hylderne.

Varerne bliver transporteret fra den anden udlejer og ud til kunden eller til jeres butik. Kunden får til gengæld fakturaen fra jer, så I beholder den gode relation. Alle mellemregningerne foregår automatisk i NetHires afregningsmotor, så det bliver en god forretning for både jer og jeres konkollegaer.