Skip to the content

Bliv NetHire-forvalter

Med +50.000 slutbrugere er NetHire Danmarks største delesky for værktøj og maskiner til byggeriet. Derfor har vi brug for professionelle forvaltere i hele Danmark, der kan tage ansvar for at give kunderne en hurtig og serviceminded betjening.

Som forvalter i NetHire får I ansvaret for:

  • Levering til en stor kundegruppe af professionelle håndværkere, der booker via NetHire-appen.
  • Vedligeholdelse og klargøring af udlejningsværktøj.
  • Koordinering af transport og returkontrol.

Mobilt IT-system designet til udlejning

NetHire er ikke bare en deleplatform - det er også et udlejnings- og materielstyringssystem, der følger værktøjet fra det bliver købt, til det har aftjent sin værnepligt.

NetHire håndterer udlejninger, men sørger også for at indkalde værktøj og maskiner til lovpligtig service, at booke transport og inkluderer bl.a. NetHires standard lejebetingelser og forsikring.

Med NetHires Udlejer-app, skal du ikke først ind til PC’en - du kan plukke, styre og returnere en lejevare, når du står med kunden. Med appens fotodokumentation slipper desuden du også for at diskutere, hvornår skader er opstået - du dokumenterer nemt og hurtigt standen både ved udlevering og returnering og undgår dermed tvivl.

Bliv materielstyringskundernes partner

Som forvalter i NetHire kommer du i tæt, daglig kontakt med de virksomheder, der anvender NetHire til at styre deres materiel. Gennem NetHire har de nemlig direkte adgang til deleskyen og kan på den måde supplere deres egen værktøjsbeholdning med lejevarer i samme app.

Det betyder, at du undgår konkurrence med andre udlejere og modtager ordrer direkte fra byggepladsen.

Vil du være NetHire-forvalter?

Skal din virksomhed være en del af Danmarks største, professionelle udlejningsnetværk?

Så kontakt os på nethire@nethire.dk eller 43 64 03 24.

Tjen penge på service og vedligehold

Som forvalter i NetHire-skyen, er det dit ansvar, at værktøjet er rengjort, vedligeholdt og står klar til udlevering - og det kan blive en god forretning.

En analyse blandt en række af NetHires udlejere viser eksempelvis, at 3-5% af en udlejningsvirksomheds omsætning, er rengøring. Penge, der går direkte på bundlinjen.

Automatiske ordrer uden risiko

Når kunder booker via NetHire, kommer orden automatisk ind i dit system - og det sker mange gange om dagen. NetHire har nemlig indgået partnerskaber med nogle af landets største entreprenør- og installatørvirksomheder, som dagligt booker værktøjer med levering gennem NetHire.

Det vil sige, at I modtager ordrer, uden selv at skulle røre en finger.
- Og slipper for risikoen, når kunden skal faktureres. Forvalteren modtager nemlig altid sin andel af lejen.